a

Velkommen til Gråskov Yoga. Brug gerne menuen i toppen af siden eller søg nedenfor.

 

0
  • No products in the cart.

Blog

Kroppens hierarkier, og hvorfor ro er en nødvendighed

I dag lever mange et liv, hvor der er fart på. Karriere, familie og fritidsliv er proppet med aktiviteter, mål og forpligtelser, som for de fleste langt overskrider den enkeltes ressourcer. Det behøver man ikke åbne mange aviser eller tale med mange kolleger eller venner om for at vide. Stress og angst er for rigtig, rigtig mange faste følgesvende i dette travle moderne liv.

Og kroppen reagerer. Måske du har ondt i kroppen? Måske din fordøjelse ikke er super god? Måske du oplever, at du ikke har så meget luft og energi til at løbe dine faste ture et par gange om ugen? Og det er der rigtig god grund til. Kroppen prioriterer simpelthen, hvor den skal sætte ind for at organismen – din krop – overlever.

Kroppen prioriterer nemlig i hierarkier. Det betyder, at kroppen vælger det øverste hierarki først, og vil nedprioritere energien dedikeret til underliggende hierarkier, hvis der er behov for meget energi i det øverste hierarki. Så når der er udfordringer i et højere hierarki, så vil kroppen simpelthen tage energi fra de underliggende for at hjælpe det højereliggende hierarki. Smart, ik? Eller det er smart på den korte bane. På den lange bane bliver det et problem.

Hierarkierne, som kroppen er indrettet efter, er:

  1. Stress, herunder hjernen og nervesystemet
  2. Kredsløbet, herunder lunger og hjerte
  3. Organfunktion, herunder mave-tarmsystemet, nyre og blære
  4. Muskel- og skeletfunktion, herunder muskler, led og knogler

Det øverste hierarki – stress – er det kroppen vælger at prioritere først. Selve stressen kan tage forskellige former. Det kan være fysisk stress, fx hvis du træner meget og/eller meget hårdt. Det kan også være psykisk stress, fx hvis du er presset pga. skilsmisse, dødsfald i familien, eller hvis arbejdet kræver ekstra af dig i en længere periode. Sidst omhandler det øverste hierarki også kemisk stress, fx brug af medicin, alkohol og stoffer. Disse tre stress-parametre påvirker hjernen og nervesystemet. Er der meget stress i systemet – enten af den ene slags eller en blanding af de tre – så vil kroppen gå ind og prioritere sin energi på at holde hjernen fungerende. Hvilket jo er super smart. Vi har brug for vores hjerne, og at nerverne fungerer. Ellers kollapser hele kroppen. Det kommer dog også med den bagside, at når hjernen og nervesystemet kommer først, så får de underliggende hierarkier dermed ikke lige så meget opmærksomhed og energi. Er der meget stress i systemet, vil det derfor påvirke resten af kroppens velbefindende og sundhedstilstand.

Det andet hierarki er det vaskulære system. Her taler vi om hjertet, lungerne og hele kredsløbet. Dette styres af hjernen og nervesystemet. Cirkulationen prioriteres efter hjernen og nervesystemet og før det tredje og fjerde hierarki. Igen, vi taler overlevelse af organismen, og derfor er det ret smart, at kroppen prioriterer, at vi evner at trække vejret og hjertet slår stabilt og regelmæssigt før ret meget andet.

Det tredje hierarki er selve organfunktionen, dvs. din fordøjelse. Her har vi med mave, tarme, lever, galdeblære, nyrer og blærer at gøre, som alle sikrer en god og velfungerende fordøjelse. Mange oplever udfordringer med fordøjelsen eller inkontinens og her kan man med fordel kigge på, om kroppen bruger meget energi i de to højereliggende hierarkier hvilket dermed gør, at hele fordøjelsen får mindre opmærksomhed og energi og derfor må lide under det.

Det sidste og fjerde hierarki er det muskulosketale, dvs. dine muskler, led og knogler. Det er ofte her mange af os først opdager, at noget ikke fungerer optimalt. En krop som bruges kontinuerligt, og som er balanceret i de øvre hierarkier vil som udgangspunkt ikke have ondt i led og muskler over længere tid. For hvis du fx får en skade i en muskel, så vil en balanceret krop i hierarkierne hurtigt kunne sætte ind i cellerne og udbedre skaden inden for en realistisk periode. Har du derimod ondt i kroppen over længere tid og betændelsestilstande, så vil det ofte være et tegn til at der er problemer længere oppe i hierarkierne, som gør at kroppen ikke kan dedikere sin energi på at reparere muskler og led. Måske du endda oplever at blive svagere i musklerne til trods for, at du træner løbende. Men kroppen prioriterer simpelthen bare sådan, at hjernen, hjertet og organerne bare er langt vigtigere end fx en muskel i underarmen. Og heldigvis for det!

Det er ofte en blanding af stressorer på flere af hierarkierne, som skaber problemer og smerter. Det er derfor ikke totalt sort-hvid – selvom det naturligvis havde været nemt. Et menneske med ondt i knæ og skulder kan fx også godt være balanceret i nervesystemet og de vaskulære system, men at smerterne i muskler og led reelt stammer fra i en fordøjelse, som ikke fungerer optimalt og derfor skaber problemer længere nede i hierarkiet.

Pga. kroppens indretning og prioritering af helbredet i kroppen, bliver ro derfor enormt vigtig for, at kroppen kan balancere sig selv. Roen er nemlig helt essentiel for, at hjernen og nervesystemet kan restituere, og stressen sænkes. Vi er langt bedre stillet i vores system, hvis det øverste hierarki er balanceret. Vi har brug for roen for, at det parasympatiske system kan aktiveres. Når hjernen får ro, vil cirkulationen og fordøjelsen og til sidst vil også de smerter, der har ophobet sig i væv og led begynde at lette. Men vi finder ikke denne velvære i kroppen, uden at roen finder sted, hjerne og nervesystem får en pause til at renegere, og energien distribueres ud til de andre hierarkier også.

Og hvordan ser ro så ud? Det vil se forskelligt ud for den enkelte og alligevel har det nogle fællestræk. Det skal nemlig tilvælges kontinuerligt. Tid afsat til bare at være. Hvor du ikke glor ind i en skærm. Eller tager dig af andre end dig selv. Det er tid til, at du bare skal være. Denne liste er ikke raketvidenskab, men det ændrer ikke på, at ro er nødvendigt og jo flere måder, du kan få den ind i din hverdag, des bedre vil hele din organisme få det:

  • Søvn
  • Meditation
  • Pauser i løbet af arbejdsdagen
  • Rolige yogaformer, fx restorativ yoga eller yin yoga
  • Ophold i naturen
  • En meget rolig manuel behandling, fx kropsterapi

Måske du efter at have læst dette har fået større forståelse for, hvorfor du bliver ved at have ondt forskellige steder i kroppen, selvom du måske dyrker yoga 1-2 gange om ugen, men også har et arbejde som trækker meget store veksler på dig? Spørgsmål der kan være relevante at spørge dig selv er: Hvordan er din fysiske, kemiske og psykiske stress? Er der noget du kan skrue på, så kroppen finder mere i balance? Kan du hjælpe fordøjelsen med flere grøntsager og fibre? Har lungerne brug for noget mere bevægelse og kapacitet gennem cardio træning?

Kun du kender svarene. Og husk: et skridt ad gangen. Du fortjener at have det godt i krop og sind.

No Comments

Sorry, the comment form is closed at this time.