Reiki i hjertet af Odense
Reiki er en blid energibehandling, hvor du får ladet din krop op med nærende og helende energi. Reiki energien skaber balance i krop og sind.
Klinikken ligger centralt i Odense på Grønnegade 21, 2. sal, 5000 Odense C. Der er parkeringskælder lige ude foran (mod betaling) og ellers kan du parkere gratis i 2 timer ved Føtex på Vesterbro kun 5 minutter derfra.
Book din tid allerede nu ved at trykke på knappen nedenfor. På bookingsiden kan du vælge den tid, der passer dig.
Hvad er reiki?
Reiki er det japanske ord for universel livsenergi. Den universelle livsenergi findes i alt. Du indeholder og er også en del af den universelle livsenergi. Når du modtager en reiki behandling, får du tilført ekstra energi, så dit eget energisystem kommer i bedre balance og bliver ladet op.
Reiki findes i dag i mange varianter. Det system, jeg er oplært i og praktiserer hedder Usui Shiki Ryoho Reiki, hvilket er et system, der er overleveret gennem generationer fra Reikimester til Reikimester. Min Reikimister er Eva Lilli Godsk, og hendes Reikimesterlinje kan føres tilbage til Dr. Mikao Usui.
Reiki behandling
Hver behandling indledes med en kort samtale, hvor vi kort taler om, hvad der fylder i dit liv pt.. Herefter bliver du inviteret op på briksen, hvor du bliver puttet under et tæppe. Behandlingen foregår desuden fuldt påklædt – reiki energien bevæger sig gennem både tæppe og tøj. Reiki healing foregår ved, at jeg placerer mine hænger i en serie af positioner på din krop. Du vil både få behandling på forsiden og bagsiden af kroppen, og hvis der er særlige hensyn, der skal tages, taler vi om det og tilpasser.
Behandlingen foregår i stilhed, så du får mulighed for at rette opmærksomheden indad og ikke bruge energi og kræfter på at konversere eller fortælle om dine oplevelser på briksen, mens de finder steder.
Du behøver ikke at tro på reiki energi, men du skal som udgangspunkt være åben for den oplevelse, du får i forbindelse med behandlingen.
Det er forskelligt fra person til person, hvad du mærker under en behandling. Nogle vil blive afslappet og falder måske i søvn, andre mærker varme, en sitren eller prikken i kroppen, nogle ser farver og nogle mærker ingenting. Hvad end der er din oplevelse, så vid at reikien virker uanset.
Når reiki behandlingen er slut, kommer du langsomt til dig selv og du får et glas vand. Når du er klar til det, drager du ud i verden igen – med fornyet energi og ro i kroppen.
Effekten af en reiki behandling
Idet reiki er energi, arbejder reikien også lige præcis der, hvor du har brug for det. Her er nogle eksempler på, hvordan reiki healing kan hjælpe dig:
- Reiki kan hjælpe din krop til at helbrede sig selv
- Reiki kan skabe balance i krop og sind
- Reiki kan styrke dit immunforsvar
- Reiki kan hjælpe dig med at komme dig efter sygdom og skader
- Reiki kan hjælpe med forskellige smerter
- Reiki kan hjælpe dig med at opnå en bedre søvn
- Reiki kan hjælpe med at dæmpe infektioner og betændelse i din krop.