fbpx
a

Velkommen til Gråskov Yoga. Brug gerne menuen i toppen af siden eller søg nedenfor.

 

0
  • No products in the cart.
 

Events & hold

Høst retreat med yoga, meditation og natur på Samsø. 23. sept.-25. sept. 2022

DKK 4.200,00

Sommeren går på hæld, og efteråret er på vej. Det er sæson for at høste frugterne fra forårets og sommerens energi og kultivering, og begynde at samle forråd til vinteren. På dette retreat er det netop også det, vi skal. Vi skal indsamle og reflektere over alt det, som foråret og sommeren har båret af frugter og glæder, så vi kan tage det med os, som skal med videre ind i vinteren, og efterlade det, som ikke længere nærer os. Dette gør vi bedst i kontakt med os selv, og derfor skal vi bruge weekenden på at dyrke yoga, meditere, reflektere og være i naturen.

Forestil dig at du ankommer til Samsø på en lækker, solbeskinnet sensommerdag til en weekend med fokus på dig. Samme dag får du sved på panden til en hatha yoga time, så du langsomt begynder at lande i din egen krop. Du møder de andre deltagere, og om aftenen guides du ind i en meditativ tilstand kombineret med beroligende restorativ yoga. Efter en god nats søvn står du op og starter dagen med guidet meditation og morgenmad i stilhed. Det føles dejligt ikke at skulle forholde sig til andre som det første. I løbet af dagen dyrker du en masse yoga og har en masse dejlig fritid til at gøre netop det, du har brug for. Om aftenen sidder du omkring bålet med en kop varm peruviansk kakao og bliver guidet ind i en meditativ tilstand, mens flammerne fra bålet danser for dine øjne. Gennem weekenden guides du gennem flere refleksive stunder, så du kan høste frugterne af dit eget liv og gemme de gode frø til det kommende forår.

Lyder det som noget for dig?

Denne weekend har fokus på at bruge kroppen, mærke indad og reflektere over dit liv. Du får mulighed for at dyrke dejlig hatha, yin og restorativ yoga flere gange om dagen og tilbringe tid i den flotte samsøske natur. Du får serveret nærende vegetarisk og økologisk mad 3 gange om dagen – til gavn for krop og sind. Morgenmaden indtages i stilhed, så du kan få lov at mærke indad, inden du skal forholde dig til andre. Frokosten og aftensmaden nydes sammen med de andre deltagere, så du kan – hvis du har lyst – lære ligesindede at kende i trygge og rolige rammer. I pauserne i programmet har du mulighed for at hoppe i havet, gå en tur, tage en lur, læse en bog, eller måske strikke, mens du har gode snakke med de andre deltagere. Der er plads til at gøre netop det, du har brug for. Omdrejningspunktet for weekenden vil være at mærke dig selv, så du får god kontakt indad og kan tage fra Samsø med en større fornemmelse af det, der er dig og det, du gerne vil kultivere mere af og nære i dit liv.

Alle kan være med – øvet som nybegynder, mand som kvinde, ung som gammel. Du er velkommen, lige som du er! Al yoga, meditation, refleksion og væren i naturen bliver grundigt instrueret – så det eneste, du skal, er at fokusere på dig.

Der er stilletid fra kl. 21.00 til 9.00. Det betyder bl.a., at vi indtager morgenmaden sammen i stilhed. Dette er for at skabe ro i dit system til bare at være dig. Det er i stilheden, at du kan begynde at mærke, hvad der egentlig betyder noget for dig. Ofte kan vi glemme os selv i samværet med andre, og derfor er det så vigtigt at nære den indre fornemmelse, og det der sker inde i dig. Dette sker bedst i stilhed. Har du ikke prøvet dette før, kan du allerede godt glæde dig.

Mellem-rummet retreat på Samsø danner ramme for dette høst retreat. Mellem-rummet ligger i skønne naturlige omgivelser tæt på både hav og skov, og der vil være rig mulighed for at udforske og opholde dig i naturen.

:: PROGRAM*

Fredag d. 23. september

  • 14.00-15.00: Check-in
  • 15.00-17.00: Velkomstcirkel og hatha yoga
  • 17.00-18.00: Fritid
  • 18.00-19.30: Aftensmad
  • 19.30-21.00: Guidet refleksion/meditation og restorativ yoga
  • 21.00: Godnat – stilletid indtil kl. 9.00

Lørdag d. 24. september

  • 7.30-8.00: Guidet morgenmeditation
  • 8.00-9.00: Morgenmad – i stilhed
  • 9.00-10.30: Hatha yoga
  • 10.30-12.00: Fritid
  • 12.00-13.30: Frokost
  • 13.30-15.00: Yin yoga
  • 15.00-18.00: Fritid
  • 18.00-19.30: Aftensmad
  • 19.30-21.00: Bålmeditation og kakao
  • 21.00: Godnat – stilletid indtil kl. 9.00

Søndag d. 25. september

  • 7.00-8.00: Gående morgenmeditation i solopgangens skær
  • 8.00-9.00: Morgenmad – i stilhed
  • 9.00-10.30: Hatha yoga
  • 10.30-12.00: Fritid
  • 12.00-12.30: Afsluttende cirkel og meditation
  • 12.30-14.00: Frokost + check out

* med forbehold for ændringer.

:: HVORNÅR

Fredag d. 23. september kl. 14 til søndag d. 25. september kl. 14.

:: PRIS

  • Early bird pris (ved tilmelding inden 1. april 2022): 3900 kr.
  • Normalpris: 4200 kr.

Prisen inkluderer:

  • Undervisning: 8 timers guidet yoga, 2 timers guidet meditation og 1,5 timers guidet terapi/meditation i naturen). I alt 11,5 timers undervisning.
  • Logi: deleværelse med 2-4 senge. Der vil være sengelinned og håndklæder til dig.
  • Fuld forplejning: økologisk og vegetarisk morgenmad, frokost og aftensmad. Dertil vil der være frugt, snacks, kaffe og te.
  • Ceremoniel peruviansk kakao lørdag aften.

Tillæg for enkeltværelse: +300 kr. pr. nat UDSOLGT

Tillæg for dobbeltværelse: +200 kr. pr. nat pr. person (hvis du ønsker at bo sammen med en du kender, fx partner, søster, ven eller veninde)

Tillæg for specialmenu allergiker/intolerance og/eller glutenfri menu: +50 kr./dag

Har du spørgsmål til retreatet, er du velkommen til at skrive til mig på info@graaskovyoga.dk.

:: TILMELDING

Tilmeld dig nedenfor.

Betalingen sker samtidig med tilmeldingen. Tilmeldingen er bindende, og penge gives ikke retur, hvis du bliver forhindret i at deltage. Det er dog muligt at give pladsen videre til anden person efter aftale med Sarah Gråskov.

Min. 12 deltagere og max. 18 deltagere.

Kontakt mig på info@graaskovyoga.dk, hvis du ønsker at tilkøbe enkelt- eller dobbeltværelse, og/eller hvis du har behov for specialmenu. Disse afregnes separat, og der tages forbehold for, at der kan være udsolgt af de forskellige værelser.

:: PRAKTISK

Ved tilmelding bliver du inviteret ind i en Facebook gruppe, hvor du kan arrangere samkørsel med andre.

Færgebilletter fra Sjælland (Kalundborg) – Samsø (Ballen) tur/retur kan bookes via www.molslinjen.dk.

Færgebilletter fra Jylland (Hou) – Samsø (Sælvig) tur/retur kan bookes via www.tilsamsoe.dk.

Det kan være en god ide at booke færgebillet i god tid.

Der er yogaudstyr på Mellem-Rummet, som du er velkommen til at bruge, ligesom du er velkommen til at tage dit eget udstyr med.

Husk også at tage tøj med, som passer til vejret. Vi skal være ude lørdag aften omkring bålet og også søndag morgen til en gående meditation, og du har desuden masser af fritid til selv at udforske den skønne natur, så sørg for at være klædt på til vejret. Det vil være en fordel af have ekstra lag på, som du kan tage af og på alt efter behov og have et liggeunderlag/siddeunderlag med.

:: OM DIN UNDERVISER

Sarah Louise Gråskov er din yogalærer og naturterapeut på dette weekend-retreat.

Sarah er uddannet yogainstruktør ved Yandara Yoga Institute i 2017 og har flere videreuddannelser bag sig, blandt andet i yin yoga hos Sarah Powers, mindfulness med Jack Kornfield og Tara Brach, naturterapi hos Human Education Group og  kropsterapeut ved Totum.

Sarahs undervisning er særligt præget af to elementer: mindfulness og kærlighed. Når vi kombinerer det at være nærværende og tilstede med en kærlig opmærksomhed, så har vi en praksis, som bliver meget transformativ og helende – hvad end det er en aktiv hatha yoga time, en rolig restorativ yoga praksis eller en refleksion over livet i naturen.

Hos Sarah må du være, lige som du er.

På lager

Beskrivelse

:: DET MED SMÅT

Deltagelse forgår på eget ansvar. Hverken Gråskov Yoga eller Mellem-Rummet Retreat kan ikke stilles til ansvar for eventuelle skader.

Privatlivspolitik: http://graaskovyoga.dk/privatlivspolitik/

Generelle vilkår og handelsbetingelser: http://graaskovyoga.dk/betingelser/